Morten R, Søren B, Peter R, Oliver og Stig trodsede det gode vejr, høj sol og fladt vand, og tog et formiddagsdyk ved Studstrup. Thomas måtte blive på land pga manglende hælremme på nyindkøbte finner. Morten tog en foto-session med ulke, ålegræsanemoner og andet godt fra havet, mens resten svømmede til udløbet, blev væk fra hinanden i kølevandsrenden og mødtes igen ved broen efter ca 50 min.

Fin tur med pæn sigt, masser af liv og glemt kaffe. Vandet svinger mellem 11-12 grader i overfladen og 7-8 grader i kølevandsrenden.