Denne dag Astrid, Rene E, Jakob og Søren drog til verdens ende, Sletterhage.Det er ikke hver dag man er glad for et dyk der kun varede 30 min med en max dybde på 4,2m men det var faktisk tilfældet i dag.Sletterhage er ikke langt fra Århus men det tager alligevel 40-45min med de små snoede veje på Djursland. Det er iøvrigt en meget smuk tur på denne årstid.

Vi slog os ned ved den gamle tyske bunker kun 20m fra vandkanten, prognosen på FCCO var lovende med svag strøm og i øvrigt gode vejrforhold. Det holdt ikke helt.
For det første blæste det en del op og bølgerne voksede sig hurtigt større end vi havde forventet. Søren og Astrid dykkede sammen som første hold under vandet, vi havde planlagt at svømme mod strømmen og så slappe lidt hjemad. Strømmen var i midlertidigt noget stærkere end svag. Dvs vi kom kun meget langsomt fremad.
Efter en stykke med sandbund kom vi hen over el lille stenrevn hvor de var en del liv. Grundet det lave vand med kraftige bølger var det dog svært at ligge stille og observere især når bølgerne fra Molslinien kom rullende. Vi formådede at komme op næsten samme sted som vi gik i hvilket må siges at være god orientering eller held, strømmen taget i betragtning.
Rene og Jakob var ikke helt tilfredse med strømmen og kom op efter 20min.
Et rigitgt godt sted at dykke på en stille dag uden strøm. Det var bare ikke i dag.

Godt selskab og vindruer – høj solskin og godt humør. En rigtig god dykkertur.
Tak til Astrid, Rene E og Jakob for en god tur.

Søren