13-05-2020 Prammen

Jakob, Flemming, Thomas og jeg havde besluttet at sejle til Prammen i den sorte båd kl. 16, men vi blev mødt at en del bølger ved slæbestedet på stranden, så der havde vi ikke helt lyst til at sætte den sorte båd i. Vi ville stadig gerne til Prammen, så vi besluttede at køre ned til opfyldningen på havnen og sætte tornadoen i. Det gik rigtig fint og vi sejlede afsted. Lige inden vi kom ud af havnen ville Flemming dog lige høre, om der var nogen af os andre, der havde taget hans blybælte med i båden, det var der desværre ikke, så vi vendte om. Blybæltet lå trygt og sikkert i bagagerummet i Flemmings bil, hvilken han skulle have nøglen til i sin inderdragten, da dragten så skulle lukkes igen, så sprang lynlåsen. Men afsted igen, så måtte vi finde en løsning derude, måske han kunne passe Jakobs dragt. Denne gang nåede vi helt ud af havnen, men da vi gav gas, så osede og sagde motoren mærkeligt, hvilket resulterede i motorstop og den ville ikke starte igen. Vi gjorde et anker klar og forberedte os mentalt på, at den meget iøjnefaldende orange-rescue-dykkerbåd skulle bjerges tilbage i havn, i en meget trafikeret Aarhus bugt, der var i hvert fald meget hjælp at hente. Heldigvis fik vi gang i motoren igen og så var det med at komme ud til Prammen. Jakob og jeg dykkede først, fint dyk, ikke særlig mange torsk og ikke den bedste sigt. Da vi kom ovenvande igen, gik det op for os, at det var nok en mulig opgave, at presse Flemming ned i Jakobs dragt. Dette var Flemmings fjerde fejlede forsøg på at se Prammen, vi må håbe at det en dag lykkes ham og at han ikke bliver skuffet, når han kommer derned. Jeg lånte Flemmings flasker og dykkede sammen med Thomas, det var også et fint dyk, vi så en stor ulk og en hummer. Motoren kunne heldigvis godt starte da vi skulle hjemad og vi nåede i havn inden solnedgang. Tak for en god dag!

Hilsen Oliver

Badekar
Afgang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *