16-10-2020 Grenaa: Felicia og Prammen

Fredag morgen kørte Emil, Sebastian, Philip og Flemming (undertegnede) mod Grenaa, hvor vi var blevet lovet fladt vand og god dykning på et par kystnære vrag.

Da vi ankom til slæbestedet var der næsten havblik, og solen var fremme så vi brokkede os over at have det for varmt i vores tørdragter.

Jeg fik lov at sejle den orange båd ud af havnen, og efter en kort sejlads besluttede vi, at vi nok hellere måtte sejle tilbage og sætte bundproppen i.

Der gik så rigeligt tid med at få øset vandet ud af brønden, og vi kom afsted igen med kurs mod Felicia, klar til dagens første dyk.

I mellemtiden havde havoverfladen ændret facon, og vi fik lidt bølger at lege med på vej ud til positionerne.

Sebastian og jeg var først i, da vi begge har tendens til at blive lidt rundtossede når der er høj bølgegang.
Efter en halv time i vandet lykkedes det at finde ankeret, og derefter at finde hinanden igen, og så var der stadig god tid til en kort svømmetur rundt på det fragmenterede vrag, inden vi måtte tilbage på båden og sende næste hold i vandet.

Sigten var nok noget af det tætteste på nul-sigt man kommer i åbent vand, men alligevel lykkedes Emil med at finde nogle havdyr at fylde i nettet.

På næste dyk havde vi fundet positionen på Grenaa Prammen. Overfladen var endnu mere levende end tidligere, så det var en lettelse for Sebastian og jeg at få vand over hovedet igen, efter at have siddet og stirret på horisonten på den vuggende båd.

Grenaa prammen er et super fedt vrag fyldt med liv. Der var masser af torsk, fladfisk og forskellige krabber. Der stikker spidse rustne jernspyd ud af vraget og op af sandet rundt omkring, men så længe man ikke spidder sig selv er det et rigtigt fedt dyk, og sigten her var bedre end ved Felicia.

Sebastian fandt et hul i toppen hvor der lige akkurat ikke var plads til at et menneske kunne komme igennem, så der kravlede han ind og svømmede lidt omkring i vraget.

Traditionen tro kom Emil op først op fra hans dyk når der ikke kunne være flere store torsk eller rødtunger i det medbragte fangstnet. Fanget med hånden, selvfølgelig. (Billedet er af Philip og Emil ved opstigningen fra andet dyk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *