Kasper B, Emil, Jørgen og Stig tog tornadoen til Begtrup Vigs skønne stenrev. Vejret var i topklasse, nærmest vindstille, fladt vand og smukke skyer på himlen. Stigs gamle Toyota kunne fint trække båden og efter lidt træning kunne Stig også manøvrere det lange påhæng 🙂
Flat vand!
Jørgen og Stig tog første dyk med generelt god sigt, strømfrit vand og en del hummere, heraf en stor veteran med en klo, som kom vandrende hen over bunden. Vi nøjedes med at beundre det flotte eksemplar.
Fritgående hummer!
Vi fandt ingen Buskhoveder, som Emil var på udsyn efter. Efter 59:45 min.var vi oppe og kunne bytte roller. Kasper havde bøvl med BCD-inflatoren, men de kom hurtigt i vandet og imens kunne Jørgen og Stig nyder det blikstille vand med marsvin i overfladen, sensommermarker over Djursland og flot aftenhimmel. Vandet var så stille at vi tog ankeret og drev stille og roligt rundt i samme cirkler som Emil og Kasper svømmede på bunden.
Der er store sten der ude!
Efter aftalt tid kom Kaspers bøje op, den forsvandt dog snart igen og er vist punkteret efter kun to dyk!
Det var før Kaspers bøje blev til et anker…
Vel ombord – med to små hummere i nettet – satte vi kurs mod Aarhus og en himmel i brand. Super aften på bugten.
Flot solnedgang!
Vh Stig