Seks aktive biodykkere er netop hjemvendt fra efterårsferie i Nautnes, ca. 1 times kørsel fra Bergen, med dykning i verdensklasse.
Turen startede tirsdag eftermiddag med indvejning – mad, dykkerflasker og båd estimeret max 600 kg – drengene (Oliver og Dennis) stoppede med at veje efter 850+ kg og der stadig manglede en del… Men afsted kom vi! Til Hirtshals med båd og hvid varevogn, en god færgetur senere, var det lige ved at Oliver og Dennis ikke kom ind i landet. Åbenbart ser to unge gutter med kasket i en hvid varevogn lidt mistænkelige ud, højst sandsynligt kan noget af skylden også skyldes på Dennis’ dunjakke.
I Nautnes gik turen rundt på øen efter et slæbested – tredje gang var lykkens gang for at finde et godt sted – og båden kom fint i.
Første dyk var på Stenfaldet – husrevet til Nautnes Fiskevær. Fine dyk til begge dykkerhold, i en flot sprække med stor tangskov og fald langs klippevæg til 30 m. Første hold i var Gorm, René og Robin, efterfulgt af Dennis og Oliver. Et par kammuslinger måtte lade livet, og vandet var fuldt med liv.
Tilbage på land fik dykkerne samlet Kirstine op som var kommet med fly efter en eksamen, kompressoren blev startet efter lidt lej med ledninger og der var varm aftensmad a’ la Gorm med hakkebøffer, bløde løg og pommes.
Selvom Kirstine havde været længe undervejs, blev der alligevel lavet koldt-hævede boller, og næste morgen stod morgenmaden på bordet kl 7. Med 4 m/s fra øst var vejret optimalt til dykning på Norges vestkyst, og vi satte kursen mod en af René mange destinationer som skulle udforskes ved godt vejr. Det blev Ankervraget som stod først for tur, og første dykkerhold med Kirstine og René kom hurtigt i vandet. Fordi der er så udfordrende dykning i Norge, sørgede vi for at have en fast dykkerleder i båden og en stand-by dykker klar på overfladen til enhver tid – ligesom der minimum var én rescue-uddannet dykker på hvert hold.
Det var Kirstines første dyk med decompressionsdykning, men godt ledt af René fik de to et fantastisk dyk – vores anker var lagt flot ca. 10 meter over vraget, der var omgivet af kæmpe T-ankre i forskellige størrelser (deraf navnet på dette vrag) og sigten var heller ikke noget problem – man kunne se overfladen fra 25 meters dybde. Hold 1 skød en bøje op for at markere at vi havde ramt vraget ”spot-on”, og havde derefter et godt dyk på næsten 50 min. Dykkets profil var flot, med ca. 10-12 minutter på vraget på 40+ meter, og efterfølgende en god og langsom opstigning langs klippevæg, for at slutte i en fantastisk tangskov – og om der ikke lå en stor havtaske der som Kirstine spottede (og René fik aflivet med en stor kniv). Imens hold 1 var nede kom Gorm og Robin også i, og havde ligeledes et fint dyk – men lidt svært ved at spotte vraget. René og Kirstine kom i overfladen kun 10 minutter før Gorm og Robin, og da alle fire var i båden satte vi kursen ind mod land – Oliver havde nemlig glemt sin computer, så den måtte vi lige tilbage efter. Gorm, Robin og Kirstine blev på land for at starte kompressor og forberede frokost, mens René sejlede ud med drengene og de to fik et godt dyk.
Eftermiddagens dyk var Akvariet, en flot klippesprække der strækker sig fra 15-35 meter og med meget strøm – og dertilhørende mange og store fisk. Dykket bød på mange kammuslinger til Dennis og Oliver, og igen næsten stillestående overfladevand. Efter at alle tre hold havde haft fine dyk, gik turen tilbage til en decompressions-øl og varm aftensmad – Vikingegryde, mens der blev fyldt flasker og gjort klar til næste dag.
Fredagen bød på mere dykning af fabelagtig kaliber. Kl. 7 stod morgenmaden igen på bordet, og godt hjulpet på vej af (meget) sort kaffe a la´Robin var vi hurtigt ude med båden. Endnu et dyk fra Renés pakke med ”dyk-vi-skal-dykke-i-godt-
Et vildt naturdyk med en brat klippevæg der strækker sig ned fra overfladen og til ca. 40 meters dybde, med store klippefremspring og huler der strækker sig langt ind under klippevæggen. Med en sigt på +25m vidste Katedralen (de store huler/indhug i klippen) sig fra sin flotteste side, og klippevæggen var heller ikke dårlig, med store flokke af fisk der kiggede forbi.
Eftermiddagen bød igen på et næsten stille hav – og René så dermed chancen for at udvide pakken af dykkersteder til godt vejr. Derfor fyldte vi mere benzin på båden og satte kursen direkte vestpå hvor vi i samråd med de gæve fiskere ved Nautnes Fiskevær havde udset os et par klippeøer der skulle være destinationen. Valget faldt på noget der på ekkoloddet lignede en klippevæg, der stod næsten direkte ud til Atlanterhavet og som havde en god profil indover imod en lille lagune.
Kirstine og René kom i som første hold igen, og under overfladen var der et fald på ca. 15 meter, der derefter blev afløst af store plateauer på ca. 7 meters højde som de fulgte ned på 40 meters dybde – uden at ramme bunden. Dykket blev afsluttet smukt ved at finde ankeret inde i lagunen – held eller god navigation?
Både Robin og Gorm, og Dennis og Oliver kom ligeledes I og havde gode dyk – begge hold endte fint inde i lagunen som planlagt og kunne derfor have deco- og sikkerhedsstop i fine tangskove og med Island som næste vestlige punkt i havet. Gorm havde fundet dybde-junkien frem – han og Robin nåede ned til 51.7 m på 4 minutter… Det må vist være en nedstignings-rekord.
Hjemme på land igen kom der aftensmad i maverne – varm gryderet af Renés opskrift – og flaskerne blev fyldt endnu engang, klar til endnu en dag på havet. Gorm og Dennis havde ikke fået nok af vand, og måtte en tur i havnebassinnet for at få et nat-dyk (tæller det som et dyk hvis man kun er 15 min i vandet?). Ingen dyr blev skadede under denne øvelse.
Lørdagen stod først på endnu et dyk på Ankervraget (denne gang fandt Robin og Gorm også vraget fint), og Kirstine spottede endnu engang en havtaske som blev stukket ned af René. Eftermiddagens dyk blev Færgen – et ca. 35 meter langt færgeskib der var gået ned i en kanal i skærgården. Dykket startede for alle hold tæt på kysten på en terrasse, som vi fulgte ud dybere og som på ca. 15 meter blev til et brat fald – og der stod vraget på bunden. Vraget vrimlede med helt små lilla og lyserøde nøgensnegle (af arten Flabellina), og der blev også skudt efter et par fisk eller tre. Vraget stod som et ”Anders And vrag” på bunden med en max-dybde på 30 meter, og meget intakt (latrinet stod åbent og klar til besøg..). Deco- og sikkerhedsstop blev taget på terrassen – og alle tre hold spottede her en havtaske (den samme?), som dog fik lov at leve alle tre gange.
Vel i havn igen stod det på gourmet-aftensmad – kammuslinger blev grillet i egen skal over åbne kul, havtasken blev marineret i citron, peber, salt m.m. og grillet indirekte, mens en tunge blev stegt hel – og meget, meget mere. Dertil en let salat (og grillede pølser til Robin). Helt bestemt en succesfuld dag!
Sidste hele dykkerdag bød også på stille hav. Turen gik først indenskærs til Skibakkerne, hvor René havde lovet at der skulle være kammuslinger i mængder. Alle tre hold havde fine dyk på skrænten, der gik som klipper med sandtunger (skibakker), tangskove og meget mere. Med det fine morgenlys fra en næste skyfri himmel var stemningen under vand helt fantastisk – og der var også kammuslinger at finde.
Eftermiddagens dyk splittede gruppen – René og Kirstine ville en tur i kirke (det var vel søndag), mens de andre hellere ville i Akvariet. Heldigvis var der fladt vand og god tid, så alle hold kunne få det de helst ville. Kirstine og René havde et godt dyk på Katedralen hvor hulerne blev udforsket mere, og med en vild sigt (overfladen kunne ses fra 35 meters dybde). Turen blev derefter sat til Akvariet hvor de to andre hold blev sat I og havde to fine dyk hvor de hver især fik udforsket nye steder omkring klippesprækken.
Tilbage på land var dette sidste dyk for nogen, og vi begyndte så småt at lægge en plan for afgangen mandag formiddag.
René, Gorm og Kirstine var dog ikke helt færdige med at dykke, og mandag morgen blev de derfor fragtet ud til Stenfaldet af Robin og havde et godt sidste dyk – god sigt, store tangskove, troldkrabber m.m. gjorde det noget nostalgisk at måtte sige farvel til Norges dykning.
På land igen, blev udstyret hurtigt pakket i kassevognen, og båden blev fræset til slæbestedet af Oliver og Kirstine, hvor ekspert-bakkeren René på ingen tid fik den på trailer. Derefter blev de andre samlet op, og turen gik mod Bergen, og lækker varm frokost på båden mens vi ventede på at boarde færgen.
På færgen fik vi en god deco-øl – og havde troet at nu skulle vi bare slappe af. Maskinmester Gorm havde dog andre planer. Der gik ikke en time før han havde arrangeret tur på broen, hvor vi blev vist rundt af kaptajnerne, pillet lidt ved udstyret (Rolls Royce det meste) og så den smukkeste udsigt. Det var dog ikke helt nok for maskinmesteren – vi måtte liiiiige høre om vi ikke også kunne komme ned og se maskinrummet. Intet problem! Og en time efter rendte 6 biodykkere rundt i MS Bergenfjords maskinrum og pillede ved kedlerne, kompressorerne, og de kæmpestore gasmotorer mens en ivrig maskinmesterlærling forsøgte at svare på alle Gorms spørgsmål om tryk, indtag, kapacitet, mm. Ikke dårligt tidsfordriv!
Hjemme i Danmark blev båden gjort rent, maden pakket ud og fordelt, og alle kom hjem til en velfortjent lur.
Alt i alt en helt fantastisk tur i Norge!