Torsdag den 15. maj var dagen, hvor 8 friske dykker sammen med familie stod klar på Fortevej, og med åben mund beundrede den nyindkøbte Tornado. Båden, som på siden er mærket ”Biodyk.dk”, så alle kan se, hvilken havn hun høre hjemme i, stod flot og klar på traileren. Vi fik hurtigt pakket, og så gik turen mod Danmarks centrum, Samsø. Ingen tur forløber uden problemer og allerede i Hou havn, stod det klart, at sidste minuts ændringer ikke er godt. Vi måtte parkere bilen med båden i chancekøen, og lade guderne og en flink mand i gul vest bestemme, om vi kunne få den med over. Det hele lykkedes dog, og kl. 20.00 ankom vi til lejrskolen Stavnsfjord, som lå lige syd for Kandehave. Lejrskolen er en gammel landejendom ombygget til at huse omkring 30 personer og lå super idyllisk på øens smalleste sted med vand på begge sider.
Morgenen kom tidligt for Claus og Micco, som begge havde lovet at lave æg og bacon til alle mand. Dagen, hvor også båden skulle have sin jomfrutur i vandet. Der var på dagen planlagt to dyk, et på Gudrun og et på Rita. Men før vi kunne komme så langt, skulle Tornadoen have et navn. Valget stod mellem Martha og Maria. Med dobbelt så mange stemmer, blev hun, badet i Asti på kajen i Ballen havn, og døbt Martha.

Dåben

Martha viste fra starten, at hun kunne klare meget. Hun skød, med 8 fuldlastet dykker, omkring 60 km/t over Samsøs blanke vand. Og efter lidt søgen på stedet, gav hun et kæmpe udslag på ekkoloddet, og Gudrun var fundet. Vraget Gudrun bød på flot vand og masser af liv. Dog var det mest interessante en 1 kg hummer som Søren fik med op. Efter en tur på land til frokost og skift af flasker, var vi af sted igen. Denne gang til Rita, som med sine bukkede spanner og væltede sider, gav masser af skjul for store torsk. Det lykkedes at hive 4 styk med op, som blev paneret til aftensmad.

foerstetur

Lørdag morgen sagde vi farvel til 3 dykkere og velkommen til resten af Arnes familie. På dagen var planlagt to dyk, men lidt tekniske problemer gjorde, at tiden løb fra os. Da alt var løst, satte vi kursen mod prammen Fjorde. Vandet var igen blank og ingen vind, så turen der ud tog ingen tid. Prammen lå i helt roligt og flot vand. Igen måtte et par torsk lade livet, så vi kunne få noget aftensmad. Om aftenen var vi inviteret over til Lisbeth og Allan, som har lejrskolen. Lisbeth havde lavet lækker mad til os, og vi kunne bidrage med fisken.

entorsk

Søndag, efter morgenmad, stævnede vi ud fra Mårup havn med Ellen Dyer, som vores mål. Ellen var en gammel båd fra omkring 1880, som lå ud for Tunø havn. Vejret var igen med os og efter 20 minutter på vandet lå vi oven på vraget klar til at dykke.

Vi har alle haft en super dejlig tur, og det har bestemt været med til at gøre turen bedre, at Samsø viste sig fra fornemmeste side med skyfri himmel og lækkert vand. Vi takker alle for denne gang, og glæder os allerede til forårsturen næste år.

[nggallery id=12]