Tirsdag aften var Jesper og jeg på et af vore sædvanlige fotodyk. Vi havde valgt Nato molen som destination, da der her om sommeren altid er masser af fjæsing på sandbunden. Fjæsing er efter min mening en af de flotteste fisk Danmark og altid et godt motiv. Og ja, der var rigtig rigtig mange fjæsing ved Nato Molen denne dag . De lå fra 1 meter ned til 6 meter dybde. 1 meter zonen er jo også zonen for legende børn, mens deres ubekymrede mødre og fædre sidder på stranden. Men fjæsing er en hurtig fisk og sandsynligheden for at træde på dem er yderst ringe. Men alligevel skal man nok ikke røbe alt hvad man ser til dem på stranden.

Jeg opgav efter noget tid fjæsing fotograferingen, da jeg kun kunne lave total billeder af dem denne dag. Lidt efter så jeg en lille sort kutling, som var oppe at slås med en krabbe. Det så ret specielt ud, den var rigtig sur og gal og havde rejste rygfinner som en anden kampfisk, det lykkedes den ret hurtigt at jage krabben på flugt. Sort kutlinger er kun sorte, når de ligger ved æggene og det tog da hellere mange sekunder før jeg havde spottet hvor den holdt til. Her tilbragte jeg så resten af mit dyk – og det skal være en opfordring til at, hvis man observere noget specielt, så bliv en gang imellem ved med at blive liggende på det samme sted i rigtig lang. Så vil oplevelserne ofte komme af sig selv og den verden man ser vil være mere uforstyrret at din tilstedeværelse.

Det første billede af sort kutlingen er taget 18:35, det sidste er taget 19:36. I over én time har denne lille fisk stået model til lidt af hvert og jeg har fået et større kendskab til, hvad sådan en får dagen til at gå med. På den time jog den fx 4 store krabber væk fra sin hule, krabber som var væsentlig større end den selv. Den var ude et par gange for at fouragere. Jeg lagde på et tidspunkt en lille bitte eremitkrebs foran muslingen hvor den holdt til og 2 sek. efter var eremitkrebsen fortid på denne jord. Men det meste af tiden lå den og viftede frisk iltholdigt vand ind til æggene i blåmuslingen.

Hvordan den lille sort kutling har det i dag ved jeg ikke. Mit dyk blev afbrudt efter 95 min af en pludselig opstået særdeles dårlig sigt. Det var en hel flok dykkere fra Aquatik marine som kom væltende i gennem vandet med en sprællende svømmestil, som indbefatter at man bruger alle kroppens lemmer fuldstændig tilfældig. Det virkede desuden som om de havde gaffa tape på maskerne, som når frømændene træner natdykning, for de ænsede næppe mig eller mine lettere aggressive fagter igennem den støvsky som fulgte efter dem. En situation hvor jeg tænker – der nok er en grund til at mennesket bedst fungere over vandet. Men de gav grillpølser efterfølgende så alt er nu tilgivet.

Morten Rasmussen