Torsdag var vejret fint, og trods østlig vindretning, som ikke er den allerbedste når der skal dykkes i lokal området var vi tre Biodykkere som mødtes til et lille dyk ved det gamle slæbested i Kaløvig lystbådehavn ude ved Studstrup.
På en ganske almindelig hverdag er det et godt sted at dykke, af mange årsager. Dels er det nemt at komme frem og tilbage, dels kræver det ikke transport af store mængder udstyr, og så er der rigtig gode forhold med hensyn til transport af udstyr mellem vand og bil. Derfor kan også de der har et dagligt arbejde nå at komme i vandet, og alligevel nå hjem til familien i rimelig tid.
Ved Studstrup dykker vi næsten altid langs med stensætningen på strækningen fra lystbådehavnen og hen til udløbet ved kraftværket. I et roligt tempo tager det cirka 40 minutter i alt frem og tilbage. Her kan alle uanset certificering og erfaring være med. Kun henne ved udløbet er dybden cirka 7 til 8 meter, på den øvrige del plasker vi afsted på max fire meter.
Det er ved at blive forår, og der begynder at ske noget i vandet, hvilket desværre går lidt ud over sigtbarheden, som ikke var meget over 5 meter. Der er endnu ikke det store liv, vi så faktisk ingen fisk, men bevoksningerne er ved at få farver.
Vi har alle tre med jævne mellemrum dykket ude ved Studstrup, også gennem vintermånederne, og på den måde fulgt årets gang under vandet, og hvad der lige nu interessere os mest er vandtemperaturen. Endelig er den begyndt langsomt at bevæge sig over de magiske plus 6 grader. Min computer viste faktisk ikke mindre end +8 grader i overfladen og +7 på bunden. Den tid hvor trefinger lufferne kan udskiftes med femfinger handsker er på vej.
Det skal også lige nævnes, at Studstrup er et godt sted at afprøve udstyr og et godt sted at opøve eller blot vedligeholde sine færdigheder. Kan man kontrollere sin opdrift og balance på lavt vand hvor det er sværest, så opnår man optimal fornøjelse på dybere vand hvor de to vigtige ting næsten kommer til at foregå per automatik.
Efter dyk blev udstyret skyllet og pakket, hvorefter Gregers kom med termokanden med kaffe og jeg fandt hindbærsnitterne frem. Så sad vi i læ for vinden, drak kaffe, spiste hindbærsnitter, nød den dejlige seneftermiddags sol og udvekslede drabelig dykkerhistorier.
Af Jørgen Bek