Beretningen længer nede!
[nggallery id=13]
Søndag
Formiddagen blev brugt på færgen op gennem den flotte skærgård mod Bergen. I Bergen kom vi uden støre problemer ud af byen og mod nord til Nautnes som vi nået frem til ud på eftermiddagen.
Ankervraget:
Vi var fire der ville starte ud på ankervraget så Palle sejlet Emil, Claus, Jørgen og Rene der ud. Dykket blev gennemført på tros af en død computer, en flækket vinge, en ødelagt hals manchet og et dobbelt sæt der kun var halvt fuldt.
Et af mange ankre!
Jomfru
Vraget ligger neden for en lodret væg på en stejl skrænt så deco og sikkerhed stop blev taget langs vægen og på et fladt område oven for vægen.
En af mange nøgensnegle på vægen over vraget – stribet nøgensnegl
Stenfaldet:
Da dykket på ankervraget var over sejlet Emil de sidste to hold bestående af Palle, Pernille, Stig og Jane ud på et mere roligt dyk på stenfaldet.
Her var der ikke så mange problemer med udstyret til gengæld var instruktionerne i hvor man skylle svømme hen ikke blevet forstået for både Jane og Pernille som var på hvert sit hold havde forstået det sådan at man skulle svømme igennem kanalen ind på en meter vand til alt tangen…
På tros af det var der nu stor tilfredshed med dykket.
Båden opankret ved Stenfaldet
Båd broen:
Claus og Emil havde haft en del problemer med deres udstyr på det første dyk og ville derfor tage et natdyk for lige at tjekke om problemerne var blevet løst. Det skulle bare have været et kort dyk med det viste sig at være massere at se på, tage billeder af og skyde på så det blev et dyk på næsten en time. Billederne taler for sig selv.
Næsten tam lubbe!
Død lubbe!
Fine søanemoner
Levne stenbider 🙂
Søpung
Mandag
Ankervraget:
Vi startet alle ud på ankervraget. Der blev dykket flere forskellige dybder og tider og nogen var meget glade for at kigge på tang på lavt vand i laaang tid eller også var det noget computeren bestemte…
To koøjer og et hjul?
Akvariet
Eftermiddagens dyk gik syd på til akvariet. Igen var vi alle 8 med. Der blev samlet kammuslinger og skudt lubber så det blev hove ingredienserne i aftensmaden.
Tirsdag
Østsiden:
Det blæste ret kraftigt fra nord så vi gik gennem kanalen om på østsiden af øen i håb om at finde læ. Det var der dog ikke så planerne om at dykke oppe ved “havodderne” blev opgivet til fordel for et dyk ved øen lige uden for kanalen hvor vi kunne ligge i læ.
Kammusling
Dykket her var fint og de fleste fandt hele vejen rundt om øen og tilbage til båden. Og flere par havde også fundet en del kammuslinger.
Rusøsol og kamstjerne
Stenfaldet:
Vinden var stadig træls om eftermiddagen så vi valgte at sejle på stenfaldet og ind bagved så vi kunne svømme ud gennem kanalen. Tror alle havde et fint dyk her med rigtig mange fisk. Pernille havde lånt en harpun og skød sin første fisk efter flere forsøg hvor sikringen og aftrækkeren ikke rigtigt ville makke ret. Det var så ikke en hvilken som helst fisk men en vaske ægte havtaske!
Turens største havtaske fanget af Pernille
Claus og Emil havde aftalt at vi skulle prøve at smage så mange fisk som muligt. Det var der flere der havde hørt og ville hjælpe så ca. alle med en harpun kom op med en berggylt… De blev også tilberedt og spist. Smagen var ok men konsistensen var noget kedelig. Resten af ugen kunne alle godt holde fingeren fra aftrækkeren når der var berggylt på kornet!
Blandet omgang fisk – nogen smagte bedre end andre…
Onsdag
Katedralen:
Første dykket var på katedralen hvor klippevægen går lodret ned fra overfladen til 37 meters dybde. En fed fornemmelse at dale ned langs vægen mens lyset gradvist forsvinder. Der var dog stadig ok med lys på bunden.
René og Emil på Huledykning – næsten
Alle kom op der hvor vi regnet med undtagen Jørgen og Pernille som svømmet efter en hellefisk og endt langt væk fra vægen ude midt i sundet hvor de så måtte gå op med decobøje. På tros af den noget alternative tur lød de til at være svært tilfredse med dykket.
Overflade mandskabet kunne underholde sig med det gode vejr og de store stimer af makrel der til tider brød overfladen.
Strynøfærgen:
Eftermiddagens tur gik til Strynøfærgen som på tros af at vi ingen position havde hurtigt blev fundet af Rene og Emil hvor efter der blev sendt en markerings bøje op. Der var pænt meget strøm så planen var at slutte dykket af som et strøm dyk og blive samlet op af båden længere nede i kanalen. Det lykkes for nogen mens andre valgte at gemme sig på den anden side af en pynt og igen andre fandt tilbage til båden.
Dykket bød på mange spændene arter blandt andet kan nævnes havtaske, stenbider, rødtunge, langpigget søpindsvin, en stor hummer og enorme mængder af taskekrabber.
Længe siden vinduespudseren sidst var forbi ; )…
Langtornet søpindsvin
Længe siden der sidst er blevet gjort rent …
Stenfaldet:
Det blev natten hvor der skulle dykkes natdyk også så efter aftensmaden blev kursen sat mod stenfaldet. Der var en helt del morild og til dem af jer der ikke har prøvet at dykke i sådan noget kan jeg bare fortælle jer at i er gået glip af noget! Resten af dykket var dog lidt skuffende om ende der blev set både hummer og rigtig mange stor troldhummer. Der var også et par anemone eremitkrebs – de er nu meget seje!
Anemoneeremitkrebs!
Torsdag
Ankervraget
Lidt sen afgang da flaskerne fra nattens dyk lige skulle fyldes ført. Hvor efter kursen blev sat mod ankervraget igen. Claus og Emil havde planer om at finde skruen samt den skattekiste som måtte ligge for enden af skrueaksen på den anden side af den klippe blok hvor de var vent om sidst. De kigget noget måbende da det viste sig at der kun var sand på den anden side af klippe blokken. På vej tilbage mod kedlerne blev der spottet flere spændene ting.
Havtaske og hummer
Der havde været flasker ombord
På kedlen havde Claus tidligere fundet en messing plade hvor bygge år, skibets navn, forlis årsag og alle de andre ting vi gerne ville vide om vraget jo måtte stå. Den skulle dog rengøres før det kunne aflæses. Da den var rengjort viste det sig desværre at der ingen ting stod…
Desværre ingen tekst på messingpladen…
Et kig i en af de andre kedler afsløret en af vragets beskyttere og beboere som man bør have den største respekt over for.
En af vragets beboer – Lille havål! De andre var meget større!
Da vi forlod kedlerne var der allerede løbet et minuts mere deco på end aftalt og vi måtte derfor skynde os over det næste stykke af vraget for at komme op langs vægen til en dybde hvor deco kunne begynde at tælle ned i stedet for op. Efter betydelig længere tid på lavt vand end vi nået på dybden gav computeren os lov at gå i overfladen kun et minutter senere end aftalt.
flynderpladsen
Om eftermiddagen var vejret stadig fantastisk med svag vind fra øst og nu var der stemning for at prøve noget nyt så kursen blev sat mod en vig der lå udenskærs som en nordmand hade kaldt Flyndere pladsen. Efter sigende skulde der være gået et stort sejlskib ned i vigen for mange år tilbage og det ville vi jo gerne finde.
Jørgen sad over så vi var kun 7. stig og Jane som ikke gad alt det der mord på uskyldige små væsener som vi andre har for vane at udøve dykket sammen som hold 1. De gik nord på mens Palle, Claus og Rene som havde planlagt at slå alt ihjel på deres vej og helst det der findes på +30 meter kom i der efter og dykket syd på og ville ende op inde på lavt vand i en kanal.
Jane og stig kom op og var ikke hvidere imponeret over dykket så Pernille og Emil ville gå syd på som hold to.
Det blev et rigtigt fint dyk. Ikke så dybt men med et par fine små langer som desværre var for små til at blive spiddet. Det var den brosme de også mødte dog ikke.
Lange og troldhummer
Turen op blev næsten et hule dyk da den bliv langs en skrænt med dybe sprækker ind under der flere steder faktisk næsten var så store at man kunne svømme i dem og her inde myldret det med små fisk. Oppe på 7 meter vand stoppet hulen og gik ud i den fineste hvide sandbanke. Efter en tid her var det i overfladen efter aftalt tid med et stort smil!
Claus og Rene havde brugt deres dyk på at svømme om kap mens Palle havde halset bagefter samtidig med han hele tiden skulle lukke luft ud af dragten da indblæsningsventilen lækket.
På vej hjem var vi lige forbi et vrag der var optegnet i søkortet. Vi slog også noget der linet et vrag ret meget. Bunddybden var godt 45 meter og det ravet ca. 4 meter op. Der var ingen skær i nærheden man kunne svømme op at tage decoen på. Her efter sejlet vi hjem hvor vi gik og overvejet om det var noget vi havde lyst til at dykke på.
Er det her der er et vrag? Fladt vand på Atlanten 🙂
Emil med Brosme
Fredag
Udenskærs:
Igen var vejret fantastisk – solskin og ikke en vind der rørte sig – Atlanterhavet var helt fladt! Vi så på søkortet og fandt det skær der lå længst ude i Atlanterhavet og blev enige om at der ville vi dykke.
Fladt og klart vand
Næste stop den vej er Nordamerika
Rene og Claus var først i men mens de grejet op kogte vandet rundt om båden af makrel i overfladen! En fiskestang blev pakket ud og den nået knap nok i vandet før der var bid på den. Palle ville også være med så han lånte 10 meter fistesnøre og et blink som han satte på hans harpun og så blev der ellers skovlet makrel ind! 37 stk. og 10 kg på ca. 15 min det var et rent blodbad! Faktisk var de så sjovt at vi overvejet helt at droppe dykket.
Stor stime af makrel i overfladen
Efter Claus og Rene kom Palle, Emil og Pernille. De fandt en masse store sten som blev eftersøgt for hule boende fisk. Det lykkes også Pernille at finde en rigtig fin Brosme som hun skød. Det var så turens største fisk. Det holdte dog ikke ved.
På vej op svømmet vi i en kløft og pludselig angriber den store havål Emil. I rent selvforsvar og uden større overvejelser skyder han den. Ålen er stor og det er ikke tilstrækkeligt med et enkelt skud. Palle kommer til undsætning og affyrer sin harpun med stor præcision. Havålen forsætter upåvirket sit brutale angreb på de uskyldige værgeløse dykkere. Emil trækker kniven, men den brækker halvvejs inde i havålen. Status for den store havål er nu: 2 harpunskud, et halvt knivsblad i hovedet og to indædte mænd i nærkamp. Emil og Palle er pressede og tager reservekniven i brug. Unfair! Udbryder havålen og lukker for Emils flaske så han må ud og låne luft af tredjedykker Pernille. Imens hiver havålen blybæltet af Palle. Udfaldet af kampen er nu i havålens favør. Emil er tilbage i gamet. Nu med egen luft igen. Han kaster sig ind i kampen mod havålen med den ene hånd, med den anden forsøger han at påmontere Palles bly og Emil overvejer nu alvorligt at bide struben over for at ende slaget. Palle har nu bly om kroppen igen og ålen er træt. 3 dybe hug mere og havålen giver endelig op. Vi filtrer os ud af alle de harpuner, liner og slanger og forsætter lettere rystet!
Søuhyre!
Pernille blev en rigtig dræber – Pernilles brosme nået at være turens største fisk i 10 minutter ind til at vi blev overfaldet af havålen
Lidt til fryseren
Den kan ikke være på bordet…
Udenskærs
Alle var så godt tilfres med formidagens dyk at målet for eftermidagen blev i samme område. Dykket blev noget mere stille og roligt sammenlinet med formidagens dyk men nu var området jo også rydet for søuhyre! Palle fik den Brosme han gerne ville have og ellers blev der set massere af fisk, en hummer gå frit fremme på en klippe hylde. Inde på det lave var der massere af fine lubber hvilket blev udnyttet. Claus havde lovet at skaffe en af de fisk med plet på halen (havkarusse) og det lykkes også på turens sidste dyk.
Hummer frit gående på en klippe hylde
Fangsten fra turens sidste dyk – to nye arter blev smagt – Den med pletten på halen (havkaruse) og sej