Tirsdagsdyk med paravane!

af

Deltagere: Andrea, Lars, Stig og Palle

Dato: 26. aug, 2025

Dyk på turen: Prammen (Århus)

Dyk på turen:

Sværhedsgrad: Begynder

Type: Båddyk, Vragdyk

Dybde: 14M

Beretning:

Vi mødtes lidt tidligt på trods af drama: Andrea skrev til os at hendes dæk var eksploderet på motorvejen og det var usikkert om hun kunne nå frem! Efter et par hektiske timer, 2 nye dæk og vejhjælp endte Andrea med at være i klubben 5 minutter før mig! 🙂 Vi pakkede orange båd og drønede til Egå – og DER opdagede vi at den store båd ikke havde strøm på batteriet (af ukendte årsager). 2 minutter senere var vi på vej tilbage til klubben og flyttede udstyr over i den lille grå båd og satte den i fra kysten. Der var lidt rigelige bølger men vi kunne sejle på tværs i læ af Mols – og så endte vi på prammen 🙂 Lars og jeg dykkede først og havde et rigtig godt dyk – selvom vi har været der 100 gange. Vi fandt et badekar mere ? og en stor bunke ammunitionskasser som vi aldrig har set før? Der var masser af store torsk og en kæmpe hummer (der stod for langt inde) og der var masser af liv! Vi fangede en flot hummer – som viste sig at have rogn så kassen blev pænt placeret igen så den fik sin hule tilbage – og så fandt vi bare en anden. Stig og Andrea havde også et fint dyk som blev afsluttet med et paravanedyk for Andrea. Det er sjovt og helt klar værd at prøve at blive slæbt efter båden! Tilbage i klubben fik vi pizza og snakkede med en gæst som gerne vil igang med at dykke igen. Så det var en kaotisk, dramatisk og sjov tirsdag – som sædvanligt. Moralen denne gang: tjek strømmen på båden inden afgang 🙂 Og vi er på sagen mht at finde ud af hvorfor pokker batteriet pludselig var fladt. OG det er vist på tide at vi laver en skitse over prammen og alle de ting man kan se derude både på vraget og omkring det 🙂