Den 11/4 var der foto tur til Ertebølle i Limfjorden. Dagen var nøje udvalgt, da der er rigtig mange forhold som spiller ind for at få et godt dyk med relativt klart vand ved Ertebølle i Limfjorden.Det skal være tidligt på året, vinden skal være svag fra øst og så gør det jo heller ikke noget solen skinner. Alle disse forhold var til stede og foråret viste sig fra sin bedste side også under vandet. Sigten var omkring 5 meter og stenbideren lå ved æggene og hummerene i deres huler.Bunden er fyldt med små huler og sprækker og består af moler lige som klinten over vandet. Ertebølle i foråret er vel nok en af de lokaliteter med størst biodiversitet jeg kender (mange svampe arter, mange forskellige søpunge, kutlinger, forskellige krabbearter, forskellige nøgensnegle mv. og selvfølgelige kongen over Ertebølle hummerene) og det hele er til at få øje på om foråret inden algerne blomster op. Efter 90 minutter i det 8 grafer varme vand på den enorme dybde af 3,5 meter var det tak for dyk til Ertebølle – et fremragende og foto mæssigt meget givtigt dyk.
Hilsen Morten Rasmussen