I lyset af de åbninger som er udmeldt fra myndighederne, bl.a. med åbning for sport med nærkontakt, åbner vi også for at tage på båddyk igen. Naturligvis under de almindelige foreskrevne foranstaltninger, som vi vist alle kan efterhånden, ingen kindkys og kram, fornuftig afstand, god hygiejne, ingen låneudstyr, ingen unødig ophold indendørs med andre, rengøring af kontaktflader efter brug osv.

I dag tog vi hul på glæderne, Flemming, Thomas, Leif, René og Stig havde en smuk tur til Sletterhage på flat vand og i dejligt vejr. Vi havde sat kursen mod Tunø og Ellen Dryer, men vi havde glemt at tjekke tankmåleren inden afgang – ikke godt. Den viste kun lidt over halvt fuld, så distancen til Tunø var lige på kanten af rækkevidden og derfor Sletterhage, som gav ret strømroligt vand, perfekt opankring lige ved siden af stenrevet, ingen hummere men masser af andet liv i vandet. Der var god sigt og begge hold havde fine dyk i 8-10 grader vand.En dejlig dag på vandet under smuk himmel.

🌞👌