Solbjerg Sø ved Stilling

Søndag kørte 2 Biodykkere til Lillebælt for at få et par solide strømdyk i den kraftige sydgående strøm. Desværre viste det sig, at sigtbarhed var ringe, meget ringe. Så Lillebælt blev opgivet.

Men i vandet ville vi. På vej tilbage mod Aarhus blev forskellige muligheder overvejet, og så kom ideen: Vi skulle på skattejagt i Solbjerg Sø.

Fantastik smukt landskab. Mellem to dyk nød vi frokosten i solskin på søbredden i læ for blæsten. Skatten fandt vi ikke, men som nedenstående artikel forklare, så var vi ikke de første, som måtte opgive at finde den forsvundne Krigskasse.

Fisker og færgemand Henrik Henriksens (Henrik ”Løve”) opsigtsvækkende fund af den svære, middelalderlige pengeskabslås i Stilling sø har vakt en betydelig interesse landet over og samtidig givet fornyet næring til det gamle sagn om den guldskat, der kunne skjule sig på søens bund. Sagnet er dog ikke ganske ubekræftet, idet der i Statsarkivet i København findes en samtidig beretning, hvori historien er gengivet tilligemed beretningen om de bjergningsarbejder, som man iværksatte, da der igen kom fred i landet. Svære fiskenet blev trukket på kryds og tværs over søbunden, uden at det lykkedes at finde den kostbare kiste.

Siden gik der århundreder, uden at nogen forsøgte at finde skatten, men for et halvt hundrede år siden blev der gjort nye forsøg af et par dykkere fra Århus, der dog ikke have heldet med sig. Muligvis har de ikke søgt på det rigtige sted i søen, eller muligvis har kisten været dækket af slam og mudder. Ét er i hvert fald givet: Kisten fandt de ikke.

Ligger gulddukaterne på 10 favne vand?

Fisker Henriksen har siden fundet haft stort besøg af turister, der har ønsket at se låsen og høre den ejendommelige beretning om skatten. Næsten alle landets blade har bragt større eller mindre meddelelser herom, og Henriksen opbevarer foreløbig den sjældne lås. Overretssagfører Holtet har i øvrigt fået tilsagn om, at det kommende Skanderborg museum får skænket låsen til evig arv og eje.

Vor medarbejder har aflagt et besøg hos Henrik Henriksen, der bor i det kønne og idylliske Vitved færgehus ved foden af bakkerne ned til Stilling sø. Stilling sø har nærmest karakter af en flod på dette sted, hvor søen på en længere strækning er stærkt indsnævret, indtil den igen udvider sig til Solbjerg sø. I haven blomstrer hundreder af roser og stenhøjsplanter i sensommerens strålende og stærke farver. Skoven når helt ned til haven, og Henriksen har på en udmærket måde fået havekunst og natur til at smelte harmonisk sammen.

Den svære lås ligger i haven, så alle, der har lyst og interesse derfor, kan tage den i øjesyn. Der har været fremsat formodninger om, at låsen ikke stammede fra et pengeskrin, men fra en almindelig, gammeldags dragkiste, men når man nøjere betragter det solide materiale, hvoraf den er udført, kommer man snart til erkendelse af, at den har haft et andet formål end at låse for en husmoders gemmesteder. Låsen er ca. 30 cm på hver led, og skønt den har ligget hundreder af år på søens bund, er jernet endnu langt fra forvitret eller bortsmuldret. Det kan ses, at låsetøjet har bestået af bolte, akkurat som i et mere moderne pengeskrin, og låsen skal i øvrigt være i overensstemmelse med mekanismen på de gammeldags pengeskrin, som endnu er opbevaret i museer rundt om i landet.

Henriksen fortæller, at fundet blev gjort på 10 favne vand og omtrent på det sted, hvor skatten efter overleveringen skal være sænket i søens dyb. Bunden er på det pågældende sted fuld af huller og mudder, og det vil i alle tilfælde ikke blive let at finde Christian IV´s rare gulddukater.