Nu er det langt om længe blevet den tid. Alle seks klubflasker, som primært lånes ud til medlemmer der ikke har deres egen, skal endeligt trykprøves. Så denne tirsdag gik klubaftenen, ud over hygge, med at få ventilerne af flaskerne. Ved eftersyn, var langt de fleste flasker i meget fin stand indvendigt, men én flaske havde noget overfladerust. Så vidt vides, skyldes dette at vedkommende i sin tid, har sat en forkert o-ring på ved montering af ventilen. Det bliver der nu rettet op på: Alle flasker sendes til trykprøvning ved Lotek og alle ventiler får et fuldt serviceeftersyn og skift af nødvendige reservedele. Vi forsætter arbejdet næste tirsdag! 🙂