Vandet var fladt og solen stod højt da vi drog afsted mod Tunø med 12 dykkerflasker i RHIB’en.
Nogen havde været ude på vandet om morgenen og stryge havet helt fladt inden vores tur, og på vej ud af bugten slog vi vejen forbi en gruppe gamle sejlskibe som var mødtes til træf.
En bedre start på dagen kunne man ikke ønske sig!

Med Ole som bådfører kom vi frem til Ellen Dyer ud for Tunø Havn, og kaptajnen formåede at positionere os så ankeret landede på dækket af den gamle amerikanske bark.

Først i vandet var Flemming og Mike. Nogen vil nok prøve at påstå at Flemming dykkede med enkeltflasker i dagens anledning, men uden foto-beviser kan den slags påstande næppe tages seriøst.

I kom vi hvertfald, og bandt ankeret på en sten ved siden af vraget, med Flemmings linehjul fra ankeret i retning mod dækket, så det næste hold også kunne finde det.

Ellen Dyer stod flot i den fine sigt, og det blev til et par rundture omkring skibet hvor der blev inspiceret grundigt under kobberpladerne for at se om der var nogen hjemme.
Store torsk var der masser af, men ingen hummer.

Efter et godt første dyk var det tid til at smide Ole og Kirsten i vandet. De havde et godt langt dyk på vraget, og fik bekræftet manglen på hummer.
I overfladen kom det dog frem, at Kirsten havde tabt sit Paralenz kamera på vej ned af ankertovet!!!

(Advarsel, resten af beretningen handler MEGET om linehjul)

Mike og Flemming kom heldigvis på banen som eftersøgningshold, og fik bundet en blyklods på Flemmings backup-linehjul, så det kunne smides i vandet og falde lodret ned fra ankerbøjen.
Vi fulgte så linehjulet ned til bunden, og få sekunder senere var det lykkes os at blive væk fra linen. Efter en halv time med cirkel-eftersøgning med Flemmings backup-backup-linehjul, i forsøget på at finde linen og blyklodsen igen, måtte vi opgive og sende en SMB i overfladen inden vi lavede en fri opstigning.

SMB’en må have virket, for da vi kom op sad båden pænt og ventede på os.

Nu blev det Kirsten og Ole’s tur, til at give kamera-søgningen et forsøg.
De kom ned af linen med blyet, og udførte en cirkel-eftersøgning med linehjul i området. Desværre uden held.

Vi blev enige om at dagens tredje og sidste dykkerunde også skulle være på Ellen Dyer, så Ole og Kirsten kunne give eftersøgningen et forsøg mere.

Da Flemming og Mike dykkede ned til vraget, hev de først blyklodsen op til ankertorvet og bandt Flemmings backup-backup-backup-linehjul fast i blyklodsen, inden den blev sluppet igen.

Efter et dyk på dækket af Ellen Dyer, havde vi derfor en line til rådighed som gik langs bunden og direkte under ankertorvet hen til blyklodsen, og derefter op til ankerbøjen.

Vi fulgte linen, som naturligvis lå i strømretningen, og hvor man derfor kunne forvente at kameraet måtte have landet.

For enden af linen lå da også et Paralenz kamera pænt ved siden af blyklodsen, så det kom med i overfladen og blev returneret til ejerkvinden.

Ole og Kirsten kunne derefter tage deres sidste dyk på Ellen Dyer, hvorefter kursen blev sat tilbage mod Århus.

Vi lod alle linehjulene i vores fine eftersøgningsnetværk sidde på plads da vi hev ankeret op, så tilbage ved klubben kunne tiden fint gå med at vikle knuder ud, i mens vi ventede på aftensmaden.

Dagen blev afsluttet med hyggesnak, pizza fra Pips og et par øl i det gode vejr.