Så gik Biodyk turen til Norge; nærmere bestemt Tregde.
Ankomsten var fredag nat og allerede fra lørdag morgen havde holdet, bestående af Thomas, Stig, Scott, Lars, René og Andrea, travlt med at få dyk i bogen.

I løbet af lørdagen fik vi nået hele tre dyk!
Første tur gik til Savonmaa, hvor den gamle last af tætpakket papir stadig kunne ses imellem vragresterne. Mellem og under vragdele bugnede det med liv, og der blev spottet både lange, lyssej, skægtorsk, rødtunge, taskekrabber, hummer og meget mere. Den gode sigt og de mange fisk fik det til at føles som at svømme i et akvarium. Der blev også samlet lidt kammuslinger under dykket.

Efter en middagspause i hytten og genopfyldning af flasker gik turen mod Hatten ved Natomolen. Lars og René var første hold i vandet, hvor en fin slethvar blev fanget. De sidste to hold blev sat i lidt tættere på kysten, ved det undersøiske kabel. Også på den bare sandbund blev der spottet spændende liv, bl.a. rød knurhane, samt flere kammuslinger, som blev samlet og renset tilbage i hytten.

Det sidste dyk på dagen blev i lystbådehavnen ved Tregde Ferie. Thomas skød en fin torsk, og Andrea håndfangede et par rødtunger. Lars spottede en fileteringskniv, og Andrea fandt et lamineret søkort, som vi endte med at få god gavn af senere på turen. En kæmpe blå hummer viste sig også, men den vidste tydeligt godt, at vi ikke måtte fange den.

Søndag morgen gik turen til Kjell, hvor Lars og Andrea begge ville nå ned på 40 meter. Det gik dog ikke helt efter planen – Andrea fik dykkerrus og glemte alt om projektet, og Lars kunne ikke finde et hul dybt nok til at stikke computeren ned i. Vi blev enige om, at det måtte blive en ommer.

Tilbage i havnen var der holdskifte – Thomas tog hjem til DK og blev erstattet af Michael. Imens besluttede Scott og Andrea at krydse lystbådehavnen på tværs, hvilket viste sig at være noget mere besværligt end ventet, da vandet halvvejs blev helt mælket og svært at navigere i. Selv bunden snød, da det viste sig at være en lagdeling af uklart vand.

Med Michael på plads gik turen videre til AM-ME-Mar. Ankeret skulle rammes meget præcist, så Lars måtte en tur ned og hjælpe med placeringen. Vragdelene var spredte, men de lå omgivet af fint sand blandet med knuste skaller, som fik stedet til at se næsten kunstigt ud. Til gengæld var der masser af liv mellem vragdelene!

Teknikken drillede…

Trods vind og regn – heldigvis mindre end vejrudsigten havde truet med – fik vi dykket næsten alle de steder, vi havde planlagt, med kun få justeringer. To ting gik dog galt: motoren ville ikke starte på turens sidste dag, så finalen på Savonmaa blev erstattet af et havnedyk, og plotteren nægtede at indlæse kortet, trods mange snedige forsøg.

Tilbage i klubben fandt Elias og de andre heldigvis hurtigt fejlen: en sprunget sikring. Den blev skiftet, og motoren kunne igen starte.

Alt i alt en dejlig tur – med både fantastiske dyk, fede fund og et par udfordringer undervejs 😊👌