D. 26. juli kørte Thomas og Flemming fra Århus med kurs mod Hanstholm (Eller var det Hirtshals?) hvor den stod på pizza med pommes-on-the-side inden færgen til Kristiansand.

Dermed blev sommerens norgestur sparket i gang, efter lidt logistiske udfordringer med bla. høje norske helium priser, en industriflaske med atmosfærisk luft som næsten blev leveret, og en Emil der blev nødt til at tage køreturen igennem Sverige for at komme udenom de norske regler for brug af offentlig transport (færgen) i en coronatid. Så det var rart, endeligt at være kommet afsted!

Første dyk på turen var Oldenburg – Et af de smukkeste dykkerlokationer på turen, og med rigtig let adgang til vandet.

Efter et godt første dyk var der tid til at køre lidt nordpå inden vi fandt en hytte, hvor vi kunne nyde den norske cider og kigge på store flokke af ren og elge (Thomas tvivlede dog lidt på min artsbestemmelse).

Turens andet dyk skulle være Radbod, da Thomas og jeg vurderede at vi ikke skulle forsøge at gentage Emil og Sebastians stunt fra en tidligere Norgestur, med rapelling ned af en bjergside for at nå vandet.

Lidt hiking blev det dog til, da udstyret lige skulle slæbes over et autoværn og ned på kysten, for at få adgang til vandet.

På Radbod blev det til to rigtig fine dyk med en frokostpause ind imellem . Der var en halvlang svømmetur ud til bøjen, så man kunne med fordel efterlade nogle af sine tunger flasker i overfladen, bundet fast til bøjen, efter det første dyk.

Efter de første tre dyk skulle der også tænkes på fyldninger, og næste stop på turen var dykkerklubben i Svelgen, hvor vi havde en aftale om at kunne fylde luft.
Vi fik en nøgle til klubben og en fin fremvisning af kompressoren af et af medlemmerne, som også udpegede et par gode steder hvor vi kunne sove med vores bil og telt. Overnatningen på det meste af turen var nemlig med Thomas og Emil i deres biler, og Flemming i sit telt, oftest med dykkerflasker i stedet for pløkker.

Det var også ved Svelgen Dykkerklub at Emil stødte til turen dagen efter, hvorefter vi alle tre kørte mod Bremanger Sjobuer, hvor vragene Helga Ferdinand og Aquila ligger.
Ejeren af grunden, Ole Petter, var særdeles hjælpsom med logistikken, for os unge danske dykkere som kom og spiste frokost og rodede med udstyr på hans parkeringsplads.

De synes nok det var lidt sjovt at vi parkerede et stykke oppe og selv bar vores udstyr ned, men vi stolede ikke nok på de medbragte bilers evner på den stejle, let hullede grusvej. (Der blev vist kommenteret noget om dette, da Ole Petter spurgte, og derefter gik der heller ikke mange timer inden de gik i gang med at lægge nyt grus på)

Hans private badeværelse måtte vi også bruge, og der blev inviteret på øl på terassen i mellem dykkene.
Nordmændende er utroligt gæstfrie og hjælpsomme på disse kanter – Faktisk så meget at man begyndte at få dårlig samvittighed over al den gæstfrihed.

De to dyk på Helga Ferdinand var vellykkede. Det første blev med svøming fra kysten under vandet, hvor en line går ud til vraget. Det andet dyk blev båden pustet op og taget i brug, da der blev brugt lidt for meget gas og ND tid på svømmeturen derud.

Efter to dyk og fyldninger i Svelgen blev kurset sat mod Florø hvor “Flaskevraget” (optima) skulle dykkes næste dage.

Da vi kom frem så vi at der holdt et stort militært-udseende skib MEGET tæt på vores dykkersted. Ca. 100-150 meter ud for skibets bagbordsside.

Efter et par hurtige opkald til havnekontoret samt den norske søværnskommando, kom vi frem til at det var et kystvakt skib, og at de nok selv skulle smide os væk hvis de ikke ville have os liggende. Så vi sejlede derover og tog nogle lidt for spændende dyk.
Sådan går det når deco-dykning bliver kombineret med stærk strøm, hvor man er nødt til at binde fra og lade båden drive, samtidigt med store containerskibe der laver trepunktsvendinger lige der hvor man snart skal drive hen.

Undervejs blev vi også enige om, at Emils båd faktisk er rigtig fin. Specielt hvis man puster den helt op, så det besluttede vi at gøre et eller andet sted imellem de to dyk på dagen.

Efter campering og flaskefyldning i Svelgen skulle vi igen til Ole Petters grund, hvor dagen skulle bruges på to dyk på Aquilla. Endnu to rigtig gode dyk. Undervejs var de lokale ude et par gange for at se, om vi skulle hjælpes i land.

Metoden med at nogle dykkere svømmer ud, mens andre sejler og efterlader båden, og andre dykkere vælger at tage svømmeturen tilbage til land i overfladen efter at have læsset udstyr af på båden, havde de vist ikke set før.
Det har nok set lidt mærkeligt ud fra kysten – men der er altså få ting her i verden der slår en svømmetur på ryggen efter et dyk, på fladt blåt vand og omgivet af de norske fjelde badet i solskin.

Denne dag var gået hurtigt, og der var god tid til camping efterfølgende – Denne gang var det vistnok ved en campinghytte, samme sted som første dag.

Turens sidste dyk blev ved Oldenburg, hvor Thomas og Flemming også havde haft turens første dyk.
To dyk blev det på denne dag, med den sædvanlige friskfangede frokost ind i mellem.

11 dyk blev det til for Thomas og Flemming – Lidt færre for Emil som var stødt til senere, da han allerede var oppe i Norge med familie inden turen.
Thomas blev lidt længere i Norge og vandrede rundt efter turen, mens Emil og Flemming tog færgen hjem til Danmark igen.

Alt i alt en super fin tur, hvor Norge’s vejr viste sig fra sin bedste side, og både Thomas og Flemming fik rykket lidt ved deres dybde-grænser.